Attraktioner

Har du været en tur i Legoland Billund, Lego House,  Lalandia eller Givskud Zoo, kan du, hvis vælger en overnatning hos os, afslutte dagen med lidt stilhed, med skov og sø lige uden for døren.

Du kan også vælge at besøge nogle af de seværdigheder der findes i gåafstand fra os. Få minutters gang fra os ligger Engelsholm Slot, som fungerer som højskole indenfor musik og kunst. I tilknytning hertil findes en barokhave, som nyligt er sat i stand for adskillige millioner kroner.Går du videre forbi slottet, ad den lille grusvej mod højre, så finder du efter et par minutters gang Danish Glass Art. Her finder du glaskunst i alle afskygninger. Skulle du få lyst til at købe noget med hjem, så er muligheden der. Går du derimod til venstre i forhold til slottet, ind i skoven, så kommer du til det nyligt etablerede madpakkehus/grillhus, hvorfra der også er adgang ned til Engelsholm Sø. Nørup kirke er ligeledes et besøg værd. Kirken er kendt for dens meget detaljerede velbevarede barokinventar. Fra os tager det ca. et kvarter at gå dertil.

Blue Hors er beliggende 5 km. fra os.

Herunder finder du lidt mere info omkring ovenstående, samt eksempler på andre attraktioner du finder i området.

Engelsholm B&B offers accommodation near Legoland Billund. But you also find a lot of other attractions in a short distance from us. Below you find a number of them.

LegolandLegoland

Har du brug for overnatning efter et besøg i Legoland Billund, er der ca. et kvarters kørsel til Engelsholm b&b. LEGOLAND behøver næppe næppe nogen forklaring, det vel må siges at være en af Danmarks mest kendte forlystelsesparker. Her er masser af sjov og spændende oplevelser for børn og børnefamilier. Fra Engelsholm Bed and Breakfast er der ca. 15 km. til Legoland.

Hen over året afholdes der mange events og shows i Legoland.

LalandiaLalandia

Mange har fået øjnene op for glæderne ved at holde miniferie eller semester i Lalandia. En oase i hverdagen, hvor tiden bruges sammen med dem du holder allermest af. Med et væld af børnevenlige aktiviteter, familierestauranter, hyggelige feriehuse og naturligvis Lalandia Aquadome™ er et besøg i Lalandia et sikkert hit for ikke bare børnefamilierne, men for alle der ønsker at holde miniferie, hvor alt findes på ét sted. Det er umuligt at kede sig på en ferie i Lalandia, for der er aktiviteter for enhver smag. Efter en tur i Lalandia Aquadome kan der eksempelvis prøves kræfter med bowling, minigolf, Monky Tonky legeland, sportshal, fitnesscenter og meget mere. Og aftnerne i Lalandia er også et kapital for sig med et stort udbud af lækre restauranter og masser af underholdning i form af sceneshows, hvis den da ikke bare står på afslapning og hygge i feriehuset. Fra Engelsholm b&b er der ca. 15 km til Lalandia i Billund.

BindeballeBindeballe KøbmandsgaardBindeballe Købmandsgaard

I den gamle butik er nærværet og den menneskelige kontakt på sin plads, og der er langt til discount-varehusenes stress og tilbudsræs. Her puttes varerne i en kurv af flet og for ekspedienten er langsomhed en dyd. På hylderne findes alt fra boghvedegryn, friskmalet kaffe og byggryn, til den lokale bryg "Bindeballe Bjesk". Osten er specielt indhentet fra Nørup Mejeri, ligesom de metervis af andre varer som købmandsgården har specialiseret sig i at have på hylderne. Kvalitet det kan man ikke få for meget af.

Givskud ZooGivskud Zoo

Har du brug for overnatning efter et besøg i Givskud Zoo, er der ca. 25 minutters kørsel til Engelsholm bed and breakfast. I 2011 er nyheden i Givskud Zoo en kæmpe stor legeplads. Givskud Zoo er kendt som Løveparken, er en moderne zoologisk have med ca. 70 forskellige dyrearter.

Kongernes JellingKongernes Jelling

I vikingetidens sidste år, da mænd som Gorm den Gamle og Harald Blåtand havde deres daglige gang i Jelling. I Jelling skabte kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand efter midten af 900-årene et enestående anlæg med rødder i den hedenske oldtid. De to imponerende høje, Harald Blåtands runesten og den romanske frådstenskirke er sidste trin i udbygningen af det kongelige monument. Under dem ligger resterne af en enorm skibssætning og sporene af de første tre kirkebygninger af træ i Jelling.

Aktuelt er der i øvrigt festival i Jelling i slutningen af maj. Det er den efterhånden store Jelling Musikfestival, der har besøg af mange kendte navne.

Engelsholm slotWOW PARK Billund

Kæmpe lege- og forlystelsespark i skoven

Velkommen i WOW PARK – en helt ny lege- og forlystelsespark i skovens vilde natur.
I den kæmpestore skov er der seje udfordringer, sjove oplevelser og hygge for hele familien. Her kan I boltre jer sammen hele dagen – i trækronerne, i skovbunden, under jorden og med vandleg i sikre og smukke rammer.

Her er masser af plads, frisk luft, højt til himlen og fuglefløjt – på et areal svarende til mere end 40 fodboldbaner.

Engelsholm slotEngelsholm slot

Højskolen for kunst og musik.
Engelsholm tilbyder enestående rammer om din udflugt: et smukt barokslot med tårne og spir, spøgelser, voldgrav, park, sø, skov og riddersal. De gamle avlsbygninger rummer skolens veludstyrede værksteder.

Fra os tager det ca. 3-4 min. at gå ned til Engelsholm Slot.

Hen over året er der mange arrangementer.

Se Mere om arrangementer på højskolens hjemmeside.

Danish Glass ArtDanish Glass Art

Fra os tager det få minutter at gå ned til Danish Glass Art, som du finder, hvis du følger den lille grusvej mod højre, når du står nede ved Engelsholm slot. Kunstneren siger: "Jeg henvender mig til private såvel som til virksomheder. Jeg arbejder både med det kolde og det varme glas, og kombinerer de to teknikker i billeder eller blæste ting. I 2002 købte jeg Søhuset af Engelsholm slot og har siden bygget ud og om mange gange. Stedet er blevet et projekt i sig selv, og jeg synes det er sjovt at udforske de utallige måder som glas kan inddrages i en bolig på. Søhuset fungerer som et galleri i weekender, hvor mennesker kan gå igennem huset og opleve glasset og besøge værkstedet. Ellers er det fortællingen som interesserer mig. Myter, fantasi eller drømmene fra det ubevidste. Især når jeg laver større ting, som f.eks. glasmosaikkerne i haven, vil jeg gerne have en idè som får fladen til at hænge sammen og fortælle en historie".

Vingsted historiske værkstedVingsted historiske værksted

Vingsted Historiske Værksted består af Jernaldermiljøet mellem Bindeballestien og Vingsted Sø og af Vingsted Mølle, der ligger ved landevejen gennem Vingstedområdet lige ned til Vejle Å. Vingsted Mølle er en gammel gård, der oprindelig har rummet en af de største vandmøller i Vejle Ådal. Vingsted Mølle er gennem en årrække blevet totalt renoveret og er nu indrettet og fungerer som en del af det historiske værksted.

Her findes også Vingsted hotel og konferencecenter, som er omdrejningspunktet for mange forskellige arrangementer, eksempelvis messer, fester, bridge festival mv. Derudover giver skydebanerne mulighed for afholdelse af diverse mesterskaber indenfor skydning. Vi har ca. 10 min. kørsel til Vingsted.

Fra Engelsholm B&B er der ca. 10 min. kørsel til Vingsted. Her findes også Vingsted centret, som danner ramme om mange forskellige arrangementer.

Landskabsskulptur i Tørskind GrusgravLandskabsskulptur i Tørskind Grusgrav

Billedhuggeren, Robert Jacobsen har i samarbejde med sin tidligere elev, skulptør Jean Clareboudt, omdannet den tidligere grusgrav i Tørskind til skulpturpark. Fire af skulpturerne er udført af Egtved æresborger, Robert Jacobsen, fem af Jean Clareboudt. Skulpturerne er udført i beton, jern, sten og træ og skal betragtes som et samlet værk, der går i dialog med naturen. Landskabsskulpturens tema er solens gang over himlen i løbet af en dag. Lyset går i dramatisk dialog med skulpturerne. Det bevirker, at landskabsskulpturen opleves forskelligt på forskellige tidspunkter af dagen og på forskellige årstider. Landskabsskulpturen, der er unik i Europa, blev indviet i 1991.
Ikke så langt herfra, tæt på Egtved, finder du Egtvedpigens Grav.

Billund LufthavnBillund Lufthavn

Med mindre man er meget interesseret i fly, så er Billund Lufthavn jo næppe at betragte som en attraktion. Men vi nævner den alligevel her, da vi tænker Engelsholm Bed and Breakfast som et muligt sted for overnatning for folk på vej til eller fra Danmark. Eller som sted, hvor møde og overnatning kan kombineres.

Lidt afstande:

  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Egtved er der ca. 13 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Billund er der ca. 15 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Vejle er der ca. 16 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Givskud er der ca. 14 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Vingstedcentret er der ca. 8 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Vandel er der ca. 8 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Jelling er der ca. 13 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Kolding er der ca. 33 km.
  • Fra Engelsholm Bed and Breakfast til Fredericia er der ca. 39 km.

Udskriv E-mail

Engelsholm Bed and Breakfast | Engelsholmvej 9 | 7182 Bredsten | Denmark | +45 50 16 17 18 | Mail
--|| Send forespørgsel ||--